> Se andre opskrifter fra kategorien Tapas eller fra årstiden Sommer


Blæksprutteringe i friture (Calamares)

Calamares stegt i friture med masser af citron til

Portioner: 6

Beskrivelse:
Mens danskere typisk opererer med ordet blæksprutter for de fleste vanddyr med 8 arme, opdeler det spanske tapas-køkken mere minutiøst havdyret i flere kategorier. I denne ret er det typen calamares, skåret i ringe, der skal anvendes. Det kan samtidig være lidt svært at forstå, at danskerne ikke har taget blæksprutter mere til sig. Denne ret med Calamares kan i alle fald være en blid og velsmagende start.

Blæksprutter købes typisk frosne i Danmark, men hvis du kan finde dem friske er det at foretrække rent smagsmæssigt. Køb eventuelt hele blæksprutter og skær dem i ringe.

En gryde med 1 til 2 centimer fritureolie varmes godt op. Lav en melblanding af mel eller rasp, med frisk-kværnet peber og lidt paprika og salt. I en anden skål piskes æg sammen.

Vend ringene i melblandingen, derefter i æggemassen, for derefter at stege dem i gryden med friture. De steges i cirka 3 til 5 minutter, til de er sprøde, og de vendes undervejs.

Tag dem op og lad dem tørre lidt på lidt papir og drys eventuel med lidt salt.

Serveres på et fad med masser af citron-halvmåner til.

Funktioner:


Omregn/udskriv opskriften baseret på portioner


Overfør ingredienser til Indkøbssedlen Online baseret på portioner
Brugernavn: Adgangskode:
eller opret dig som bruger på Indkøbssedlen Online først.